Graveskadedata indeholder vigtig viden! Derfor er alle ledningsejere forpligtet til at indberette de graveskader, der har fundet sted det forgange år. Ledningsejernes graveskadeindberetninger styrker indsigten i årsagen til graveskader og det er vigtig viden i forhold til at udpege indsatser, der nedbringer antallet af graveskader. Indberetning af graveskadedata kommer i sidste ende os alle til gode.
Fristen for indberetningen af graveskader fra 2024 er d. 28. februar 2025. KDS opfordrer alle ledningsejere til at indberette, hvorvidt de har haft graveskader eller ej.
KDS har udarbejdet en vejledning til indberetning af graveskader, men det er også muligt at få en tjenesteyder til at foretage indberetningen for jer. Graveaktørerne har stadig pligt til at kontakte ledningsejer ved eventuel beskadigelse af kabler.
Hvis I har nogen spørgsmål i forbindelse med graveskadeindberetningen, kan I kontakte LER’s support på tlf.: 7876 8792 eller support@kds.dk.
|